Advents give away #2

I sidste uge modtog jeg en gave med posten, som jeg blev så glad, så glad, så glad for. Ikke nok med at den er smuk som bare pokker: Den er praktisk for sådan et rodehovede som mig, der altid må lede febrilsk, når min telefon ringer. Nu kan jeg altid have den omkring min hals og være både smart og praktisk. Tusinde tak, Julia.
Blogland, jeg skylder jer et billede, hvis I ikke allerede har set den Julia viste frem, for den er så fantastisk flot.

Stærkt inspireret af gaven, har jeg syet en mobilpung i lys lyngfarvet sandvasket silke med et lille stykke af en af mine yndlingsLibertyprint. Den er syet med guldtråd og snoren om halsen er en blød lædersnøre i sølv. Den er så fin, hvis man er til bo-ho. Det er jeg:)


Men her stopper festen ikke. Vi skal da have TO gaver i denne omgang, når det nu er 2. søndag i advent give away!

Gevinst nummer to er en smuk Libertypude med guldprint og tre forskellige Libertyprints. Den er blød og dejlig og vil klæde enhver krog.



Deltagelsesregler er de samme som sidst:

1 lod: kommentar på dette indlæg
2 lodder: kommentar + tilmeld dig som fast læser på bloggen.
3 lodder: kommentar + fast læser + lav et link til dette indlæg på din egen blog. Du er velkommen til at låne billederne til formålet.

Gør mig gerne for en god ordens skyld opmærksom på, med hvilke lodder du deltager. Hvis du blot skriver 'hej-hej' eller lignende kan jeg dog godt regne det ud;)

Har du ingen blog, er du velkommen til at linke på facebook i stedet for, som nogle spurgte om sidst.

Jeg håber du har lyst at lege med!

-og husk: Du behøver ikke bo i Danmark for at deltage. Jeg sender gerne rundt til hele kloden.

1. adventsvinderen er....

TINA!

Tina skrev:

Vidunderlig julepose :-) Både mine unger og jeg vil elske den!!

Jeg er klart med med 3 lodder!!

Kh Tina - og ha en dejlig jule-weekend!

Føj, hvor har jeg dog skrevet mange sedler her til morgen! Næste gang tror jeg, at jeg må skrive navne på lodderne efterhånden....
Men TILYKKE til Tina:) Vil du sende mig din adresse på min mail, så du kan få Rudolf hjem og julehygge.
Den næste give away starter idag og løber til søndag midnat. Jeg skal lige have skrevet den, men jeg lover, at der er noget at glæde sig til. Hvis jeg nu siger Liberty.....

Er der en voksen tilstede?

Haves:

-1 barn med 38 i feber
-1 barn med 39,4 i feber
-1 brystbarn
-1 voksen med revnede brystvorter
-4 æg, 3/4 l kærnemælk, 3 håndfulde sukker, 1 spiseske vaniljesukker, 1 teske bagepulver altsammen blandet i skål
-varmt vaffeljern


Ønskes:
- 1 voksen mere udover moi
-alternativt 3-4 ekstra arme
-mel!!!

Jeg er SÅ taknemmelig for havregryn (næsten det samme som mel) og Team Rårud Rescue (aka. mormor og morfar).

Trods træls start på advent på det praktiske plan blev det alligevel hyggeligt. Alt -og jeg mener A.L.T.- foregik i etaper: amning, jamren, bleskift, oprydning, rengøring, julepyntning og vaffelhygge. Alt sammen på repeat i det uendelige.

Men vi hyggede som sagt alligevel. Næste gang vil jeg bare ønske mig en anden voksen med fra starten. Sgu da også for dumt at få stress over egentlig - med syge børn kan vi jo bare lege advent i morgen:)

Advents'kransen' blev minimalistisk, men jeg kan li den! Hjortedyret måtte have noget at lune sig på, halstørklæde fabrikeret i hot pink angora i går aftes.

Advents give away

Som I jo ved, så har jeg været igang med at sy poser til pakkekalender. Nej, de er ikke færdige. Og undervejs kom jeg i tanker om, at vi da også skal have lidt adventssjov på min blog. Derfor vil jeg hver søndag i advent trække en adventsgave. Med andre ord: Stay tuned...
Da jeg jo kom lidt sent ud af starthullerne, så er den første give awaytrækning allerede om 2 dage. Det kan vel forøge chancerne for at vinde lidt:)


Første adventsgave er en julepose/vinterpose. Man kan jo godt bruge den efter jul også, f.eks. til frugt til børnehaven, hvis man har unger. Ellers er den bare sød til opbevaring.
Det er en applikeret rød Rudolf i sødahlretrostof på lyseblå køkkentern. Jeg er altså tosset med den kombination. Minder mig om Carl Larsson og 'rigtig' jul. Rudolf står i sneen som er syet af en vintageblonde fra Brændeskov Købmandsgård (min oldemors søsters butik).


I blogland er der åbenbart opstået nogle give away retningslinjer, så for ikke at forvirre unødigt, så holder jeg mig også bare til dem:

1 lod: Skriv en kommentar på indlægget her.
2 lodder: Kommentar + tilmeld dig som fast læser
3 lodder: Kommentar + fast læser + link til dette indlæg på din egen blog.

Jeg håber du har lyst til at lege med:)

Du er naturligvis meget velkommen til at låne billeder, hvis du vil smide 3 lodder i puljen.

UPDATE FREDAG AFTEN: Tak fordi I allerede er så mange legesyge damer derude. Her er lige lidt info som jeg kan se på kommentarerne, at jeg ikke helt har fået med:

Må man lægge link på Facebook, hvis man ikke har en blog?
Hell Yeah!!

Hvordan laver man link på sin blog?
Flere muligheder:
Skriv et indlæg, hvori du linker til mit indlæg. For at linke direkte til dette indlæg, kan du trykke på overskriften i mit indlæg. Så får du kun det med i dit link og ikke alt hvad jeg har tastet de sidste par år. I dit eget indlæg skriver du i din tekst eksempelvis: Fantastisk uovertruffen give away hos Karlssons Kludeskab. Bare eksempelvis, ikke;) Så markerer du disse ord, trykker på det lille linksymbol (jordkloden med led på) lige ved siden af der, hvor man vælger om teksten skal være venstrestillet. Er det til at forstå, hvad jeg sidder og peger på med min finger på min egen skærm mon?

Du kan også linke via et billede som jeg f.eks. har gjort til Christinas lækre luffegiveaway i højre side på min blog. Det gør du ved at vælge 'tilføj gadget' i din layoutmenu. Herefter vælger du billede og linker deri til dette indlæg. Billederne kan du gemme på din computer ved at højreklikke på dem og så giver resten vist lissom sig selv.

Ovenstående gælder kun blogger/blogspot. Jeg aner ikke, hvordan andre platforme virker.
Jeg håber det er til at finde ud af.

Og husk- det er bare en lille juleleg:)

SIDSTE FRIST FOR AT LEGE MED ER SØNDAG MIDNAT!!

Klejnevrider!

Da jeg gik ud af gymnasiet ordnede jeg haver for Odenses pensionister henover sommeren, inden jeg blev ansat i Fakta, mens jeg tænkte over, hvad der mon skulle blive af mig.
Jeg var glad for begge jobs, der havde hver deres kvaliteter. Det bedste (og det værste!) ved dem kan samles i ét ord, som jeg allerede har løftet fligen lidt for: Pensionister!

Nøj, de kan snakke!
Om alt og især om ingenting. Nogle gange var det rart og nærværende, andre gange var det trist og nærmest desperat samtale. For nogle skinnede ensomheden brændende sørgeligt igennem. Særligt to gamle (for det var de - gamle, ikke ældre) damer har hæftet sig i min hukommelse.
Fru B. på Rewentlowsvej, der bød os på stærk kaffe, småkager og cigaretter som hun åbnede med en kniv. Når vi nåede til hendes have, forsøgte vi altid at trække tiden lidt, for hun var så frisk på den fresh'e måde, at man snildt kunne bære over med hendes kræ af en puddelhund. Hver gang vi kører igennem kvarteret, mindes jeg hende og tænker på, hvordan hun mon har det, hvorefter jeg kommer i tanker om, at hun højst sandsynligt er stendød.

Så er der Fru E. Hun handlede i Fakta. Gerne et par gange om dagen. Om hun virkelig var senil eller bevidst glemsom, ved jeg ikke. Det er jo ikke sådan noget, man kan spørge om...hun var drønsød, men det var på sådan en trist måde. Hvert år til jul lavede hun julekort til alle de ansatte i Fakta. Komplet håbløse med mærkeligt gavepapir klippet i pudsige faconer og sat fast udenpå med tape. En sukkersød tekst indeni, der gjorde det hele værre. For man fik jo så dælens ondt af den rare gamle dame. Det er selvfølgelig muligt, at hun havde sådan et overskud, at alle i hendes radius har modtaget afskyelige julekort, men sandsynligheden taler vel nærmere for, at hun blot var ensom....
Men en dag tog hun sgu røven på mig og jeg sad der i al min teenagehed og måtte bare lytte til hendes lille juleanekdote.
Hun kom op til kassen med en pakke klejner og satte dem på båndet med et fast blik:

'Ved du hvorfor man laver klejner?'

Fordi det smager vildt godt??? kunne være mit bud, men jeg sagde ikke noget, for jeg havde på fornemmelsen, at hun ville fortælle mig det.

'I gamle dage på landet havde konerne så travlt med juleforberedelserne, at de ikke havde tid til at gå i seng med deres mænd, så derfor fik han klejner i stedet for.'

NU måbede jeg virkelig og tænkte, at det virkelig rablede for hende. klejner?? Kendte ikke nogen, der ville lade sig spise af med det! (haha - spise - haha)

'Kan du ikke se, hvad den ligner?!', sagde hun og stak pakken helt op i ansigtet på mig, inden hun med et vidende blik tussede ud af forretningen igen.
Kan aldrig mere spise klejner uden at sende hende en kærlig tanke for hendes lille søde historie, så på den måde har Fru E. alligevel fået gjort et uudsletteligt indtryk.

Velbekomme!:)

3 piger = 3 pakkekalendre?

Nåmmen, så fandt jeg lige noget mere pakkekalenderrelateret frem i min store oprydning i systuen. Sidste år var jeg åbenbart også gået i gang med at sy noget gavegemmeriarrangement til pigerne. Som heller ikke blev færdigt. For Silvan, altså! Jeg bander ad mig selv...


Lige nu står jeg så med 3 ufærdige pakkekalendre, der i fremtidig stand kan bestå i: Klassisk med lommer, poser på knager, julesokker på snor. Jeg kan egentlig godt lide dem alle tre, men jeg bør nok satse på at lave den færdig, der tager mindst tid. Det er jo lige om lidt de skal bruges!

Og så er jeg ikke engang kommet særlig langt med det, der skal stoppes i lommerne/poserne/sokkerne. Foreløbig har jeg fået indkøbt:

-9 klistermærkeark
-2 små pakker med jordbærte
-2 poser med musen fra helvede aka. Diddl
-2 pakker hårelastikker
-noget jeg ikke kan huske

Det er jo ikke alverden....Klistermærkearkene kan deles ud over mange dage og det er meningen de skal klistres i deres gamle pas, som de er glade for at tegne og klistre i. Jeg er sikker på, at det bliver nødvendigt at pointere formålet en enkelt gang eller tre...

Jeg regner også med at køre den free style nogle af dagene med rosinpakker og i den dur der.
Samtidig er jeg ved at sy juletøj til dem, så det kunne jo også komme i nogle af dagene. Det bliver nok som skattekort, for det er kun poserne, der kan rumme tøj og jeg ved jo endnu ikke, hvilken kalender jeg skal satse på???

I virkeligheden synes jeg, det er lidt noget pjat med pakkekalendre, for skal man så have en gave hver dag? Lidt lissom fredags- eller lørdagsslik, hvis man har den slags - er man så tvunget til at kyle sukker i knolden? Ronni synes jeg er en forstokket hippie, når jeg forsøger at fremføre argumenter for less is more.

Jeg synes det ville være mest hyggeligt, hvis man stadig kunne bilde dem ind, at det er NISSEN, der kommer med gaverne og at han er en drillenisse og derfor kommer han måske ikke hver dag. Så kunne man også fralægge sig ethvert ansvar de dage, hvor man måske glemte det. Ikke at det sker her, men hvis nu...

Men jeg ved, det ikke kommer til at foregå på den måde, for jeg hørte Ella og Sofia snakke sammen om julens traditioner i vinterhaven den anden dag.

Sofia: Nu leger vi, at det er jul, Ella.

Ella: Ja, så kommer julemanden.

Sofia: Ja, det gør han, Ella.

Ella: Så skal jeg aflevere mine sutter til ham.

Sofia: Ja, Ella. (med ros i stemmen:) Du er dygtig! (med beroligende stemme:)Men du skal ikke være bange for ham.

Ella: Nej, jeg skal ikke være bange for julemanden.

Sofia: Nej, for det er bare morfar, der har klædt sig ud.


Hehe - så kan man sidde i stuen ved siden af og smile i sit juleskæg over, hvem, der mon narrer hvem;)

Når en peberkagebager....

Igår var en dejlig familiedag med både inden- og udendørsaktiviteter.
Nogle weekender foregår mest i stille tempo og de er dejlige, men andre gange skal der altså ske lidt mere. En hel weekend uden aktiviteter af den ene eller den anden slags giver mig stress og børn, der keeeeeder sig og så ender vi i en kedelig stemning.
Så ud af døren!
Først tog vi afsted på julemarked på Lunde...Lundegård Herregård? Lundeved Herregård? Nej, jeg kan simpelthen ikke huske, hvad den hedder, men den er gul!! Udstillerne var en blanding af kunsthåndværkere og fynske fortrinsvis økologiske fødevareproducenter.
Vi kom hjem med lækker æblemost, gode chokolader, dejlig perlespelt og spændende bryg, men jeg kunne snildt have købt det hele.

Næste projekt var indendørs og bestod i snydebagning af pebernødder. Snyd, fordi krydderierne kom fra en lille pose fra Dr. Oetker. Men hey, det var jo lige præcis det samme jeg selv havde tænkt mig at putte i! Heldigt, hva... Måske på nær vaniljestangsekstrakt. Der havde jeg nok gået den ekstra mil....

Men gode blev de og jeg er vild med de mange måder man kan lave sådan en lille fætter på. Sofia ville gerne klippe de lange pølser over i små kugler, mens Ella var mere vild med kniven. Vi bager dem på en silikonemåtte - SÅ fikst.

De smagte i øvrigt skønt. Og ja, det er helt med vilje, at de omtales i datid:)

En populær dame

Sidst jeg viste mine babusjaker frem, gik der ikke mange minutter før de rare damer var over stok og sten.
Og nu er der atter mulighed for at få fingre i dem.
Tine og Charlotte fra Min Mors Butik blev nemlig så glade for dem, at du nu kan købe dem som kalender/adventsgave i deres fine butik.
Er du netshopper, skal du herhen og bor du i nærheden, så snyd ikke dig selv for et besøg i den hyggelige kælderbutik på Købkesvej 20 i Odense M.

De tre bløde venner på billedet er i shoppen på mandag, men de har allerede sendt en fortrop afsted.

Tanker om gud/Gud

Jeg tror ikke.

Ikke i den forstand, i hvert fald.

Men jeg er nygerrig. Jeg vil gerne vide mere om, hvorfor folk har brug for religion. Jeg har endda læst religion som sidefag på universitetet i fordums tid for at blive klogere på en verden, der ligger fjernt fra min.

Jeg har stadig ikke fattet, hvad det går ud på.

Og jeg er altid bange for at støde nogen på deres religiøse manchetter. Af samme grund har jeg et uudgivet indlæg, der bare ligger og venter på, at det kan blive skrevet helt rigtigt. Jeg synes nemlig, at det er lige vigtigt, om jeg forstår andres behov for religion, som de forstår mit behov for ikke-religion.

Man kan vel godt mødes alligevel?

Jeg er i hvert fald sikker på, at Poul Pava har fat i den lange ende.(Klik på billedet for at læse pointen nederst)

Når man kan skrive om sex, kan man vel også skrive om religion;) Jeg skal bare lige tage tilløb, så jeg har en bedre forudanelse om, at jeg lander rigtigt, når jeg springer ud i det.

Måske man skulle kaste sig over noget med politik i mellemtiden?

5 uger idag

Der sidder nogle søde damer i den anden ende af det her internet, der forlanger flere fotos af den lille rullesteg. Og helt klassisk så har vi slet ikke fået taget så mange billeder af barn nummer tre som af barn nummer et og to. Jeg er sikker på, at hvis vi nogensinde får købt sådan en 'Barnets Bog', så når vi ikke længere end til at få skrevet Frida Mai Rylander Karlsson på den første side. Eller Pige Karlsson som hun stadig kun hedder.....

Så tak.

Tak fordi I forlanger billeder.

Og det skal I få.
Jeg har knipset hende i vinterhaven idag, hvor hun tog en lur med en lille beroligende lavendelbabusjka, jeg har syet til hende. Hun vågnede af al min rumsteren, men hun er god til at falde i søvn igen. Det er den bonus, der følger med, når man er nummer tre i flokken og de to første hele tiden bobler over af pigehvin fniseri.

Oh deer!

Når Christina og jeg har kreadage, har hun som regel et eller andet applikationshalløj med. Det er vældigt inspirerende at se hinanden arbejde og få indblik i hver vores forskellige universer, der dog har en fælles grundtone.
Vi er begge glade for retrostoffer, Liberty, designerstoffer og tilsammen har vi jo en ganske betragtelig mængde prints at vælge imellem.
Vi bruger flittigt af hinandens stofrester og hvad der startede som afklip fra en kjole, et par bukser eller lignende ender pludselig som små svampe på bukser, en del af et patchworksengetæppe, en babyhjelm eller andet.
Sidst vi sås (hedder det det?) klippede jeg små bambier af mine stofrester og syede dem på en nederdel i mælkedrengestrib. (Man fornemmer min begejstring ved striber, ikke? Synes alt jeg har fingrene i for tiden, har striber i sig på en eller anden måde.)

Den er dog langt fra færdig, så her er blot et udsnit. Jeg synes de ser lidt småforelskede ud. Er det mon parringssæson?

Nød lærer nøgen kvinde...

Når man ikke har de rette materialer hjemme, så må man jo finde på noget. Jeg har lavet disse knapper før, men kun i en polstret udgave til puder.

Hvis du købte en yoyomaker til Libertykugler dengang jeg viste, hvordan man kan lave dem, så er du allerede godt med her, hvis du også vil lave knapper. Princippet giver vist lidt sig selv, men ellers spørg.

Jeg har mælkedrengestrib i mange udgaver og denne lå øverst i bunken ( og bunker har jeg jo vist, at jeg har en fin samling af, ahem!) og så er den så lækker blød. Det skal ende med at blive en lille tunika. Jeg har ikke fået lavet mønsteret mindre end str 86, så derfor endte det med den størrelse. Hvilket jo egentlig er tosset, for Frida bruger stadig kun str 62...hmm...kan godt være jeg ikke kan vente så længe på, at hun kan passe den og sælger den i stedet for. Så kunne vi jo kalde det for en prototype:) Jeg kunne altså bare ikke vente med at få idéen fra hovede til stof...

WIP - Work In Progress

Det er fileme længe siden jeg har skevet noget om vores køkken efter vi rev det gamle ud i et hovsa!snuptag. Af en eller anden grund synes jeg det er modigt at vise sit køkken frem. Måske fordi vores ikke ligner den million, jeg gerne ville have det til. Jeg synes selv det er enormt inspirerende at se andres, så måske kan jeg i små bitte bidder turde åbne op for køkkenposen. Jeg kan jo starte med at voldredigere billederne...

Da jeg så Marias køkken (og hun er ikke bange for at vise det frem og tak for det, for det er r**fedt!) blev jeg inspireret af et skilt, hvorpå der stod

Dinner choices
1. Take it
2. Leave it

Jeg synes små statementskilte kan være ret sjove og da jeg samtidig takket være Ida og hendes fantastiske fanden-i-voldske broderier længe har haft lyst til at fatte broderenålen, kan I her se et mikroudsnit af noget, der på et tidspunkt skal i glas og ramme i køkkenet. Jeg har tidligere været så heldig at kunne bytte mig til et fint broderi, som man jo lige kan kaste et blik på, når man bliver alt for rødvinsklog at høre på....ikke at det sker her endnu, men nøj jeg glæder mig til det! Både at smage skøn vin og blive klog at høre på, haha!;)

Mit broderi bliver et fint hausfrau/køkkenstatement broderet med korssting på blå/hvide køkkentern. Det bliver SÅ godt, tror jeg. Men føj, det kræver tålmodighed og jeg har også lavet en fejl, som jeg ikke gider rette. Basta.

Den lille pude på stolen syede jeg i går. Køkkenskrivere skal da ikke have stribet, øm numse af at sidde på min billige stol.

Måske tør jeg blogge flere billeder fra det, der i nogle hjem er husets hjerte, de næste par dage...?

UPDATE: Her kan du finde sådan en skabelondims, hvis du også vil brodere dine egne statements eller andet med tekst. Sikkert også andre steder, men det er denne jeg har brugt. Den er nem. Jeg har brugt font nummer 13 og centrerer teksten. Når jeg kommer så langt, altså...

Pærelet oprydning!

Okay, nu skal jeg ikke blogge mere om oprydning i lang tid, på æresord - men jeg sad lige og ryddede lidt op i billederne på computeren og faldt over et fra weekenden, hvor Sofia hjalp Ronni med at rydde op efter de havde rørt verdens lækreste chokoladekage sammen.
Hvis det ikke er chokoladeglæde i yderste potens, ja så ved jeg sgu da ikke.....

Er det ikke bare en af barndommens lyksaligheder? Altså, når man får lov at 'slikke skålen'? Gu er det så:))

Godnat:)

For hvis skyld gør jeg det egentlig?

Jeg har lovet mig selv, at jeg skal rydde op i min systue.
Det er ikke fordi det kniber med at finde tingene - tværtimod. Jeg vil faktisk sige, at jeg har decideret dårlige erfaringer med at lægge på plads: Det er jo ikke til at finde noget! Næh, når det ligger der, hvor man sidst arbejdede med det, så spoler man jo bare filmen baglæns og så finder man det fluks.
Men altså....
Det er faktisk blevet lidt af en kunst at sparke sig vej frem derinde i hulen.
Derfor er det nu endt med disse sirlige rækker af ÅH, så smukke og vidunderlige Libertyprints på min ene hylde. Jamen, se da lige!!!!
Og jeg må jo indrømme, at det ser finere ud end det her....

eller det her....

eller det her....

MEN - jeg sværger: Jeg kan sgu finde skidtet i mørke, hvis det sku være!

Man har et projekt, til man tager sig et nyt

Nå, men så var der pludselig en ny idé, der tog bolig i mit hoved og ikke ville give slip. De der juleposer er jo ikke mere julede, end at de snildt kan bruges til noget andet resten af året. I en af mine gamle 'Alt om håndarbejde' fra 70'er/80'erne var der nogle simple julesokker på snor i fine røde stoffer. Nu kan jeg selvfølgelig ikke lige finde det pågældende blad, så I får blot min version at se i denne omgang. Så kan jeg jo lave en fyldigere julesoksreportage, når jeg finder bladet.


Jeg har faktisk syet flere end dem på billedet færdige - jojojo, den er god nok: færdige! Det er meningen de skal trækkes på snor og så hænges op.

Jeg har stadig en forestilling om, at jeg også skal have syet en stor patchworkjuleskøjte. Måske ikke lige til pakkekalendergaver, men så bare til hygge. Måske kunne man bruge den til at opbevare alle de grimme indkøbsposer i? Altså dem der, som jeg hver gang har med hjem fra supermarkederne og som jeg hver gang tænker, at jeg skal huske at tage med næste gang og genbruge (for fanden), men altid glemmer. I virkeligheden burde jeg bare sy mig et ordentligt indkøbsnet og genbruge dét. Nå, det er en anden, men også meget vigtig snak.

Lidt genbrug har der været inde over denne weekend. Jeg har nemlig fundet en gammel grim vitrine i den lokale genbrugs til blot 150,- Rent røverkøb. Den var i skøøøønt gulnet fyrretræ med tonede ruder i lågerne! Nu skal den bare være med åbne hylder og males i den rette citrongule farve. Jeg er kun nået til grunderen. Og til at sætte fine dåser på toppen. Jeg kan faktisk næsten ikke vente med at flytte ind i den.

Imorgen kommer Christina og så skal vi kreahygge igen. Jeg er vild med det! Hvem var det, der skrev, at blogging er vennedating? Jeg tilslutter mig i hvert fald:)

Om lidt vil jeg nyde mig en sidste kop af min nye Kusmi te, Prince Vladimir. God søndag aftensrest:)

Til pakkekalendergaverne

Jeg har købt en kæmpe stak stof hos Malika & Rosa som i kombination med alle de milliarder forskellige stumper og stykker jeg har liggende skal blive til fine poser til at putte pigernes pakkekalendersager i. Jeg tænkte, at det var sådan nogle jeg lige hurtigt kunne flikke sammen, men altså! Det tager jo lang tid at udvælge de rette stoffer og sætte de helt rigtige bånd til. Jeg har derfor ikke fået syet så hulens mange endnu....

Der er følgende muligheder for færdiggørelse af projekt julepose:

1) Alle kalendergaver skal være klar til 1. december og der skal være en gave til hver dag. Så mangler jeg 46 (Frida skal ikke have pakkekalender).
2) De skal kun have adventsgaver. Så mangler jeg 6.
3) De skal slet ikke have pakkekalender, men blot en enkelt julegave pakket ind i en smuk pose, der kan bruges igen og igen. I så fald er jeg færdig:) Og endda foran til de næste mange år, hah!

Tæller det mon med i mit novemberprojekt med at færdiggøre projekter?

Har I fået færdiggjort nogle af de glemte sager?

Kribler det i fingrene?

Har du også trang til at skabe noget kreativt? Måske syr du, strikker, hækler, maler eller andet. Ifølge sociolog Emilia van Hauen er du ikke alene.Men det vidste kreabloggerne jo godt allerede;) Og netop dét er omdrejningsaksen i den artikel Julia har skrevet til Femina. Du kan læse noget af den her og se resten i det blad, som er i butikkerne nu.

Jeg har bidraget med en lyntutorial på et hæklet bælte med Liberty (sæføli!) og similispænde. Har du lyst til at lave det, kan du se en simpel vejledning lige her.


God fornøjelse og god weekend!

Juleforberedelser

Vi er så småt gået igang med julegaverne og de er naturligvis håndlavede. At finde på noget som begge piger kan deltage i, kan godt være lidt svært. Ella har nok viljen, men ikke altid evnene. Nogle gange er det helt håbløst og andre gange går det strygende. Som nu f.eks. på billederne, hvor de er bevæbnede med uldnål og farvet bomuldsgarn.
Hvis du nu skulle være i tvivl, så kan jeg fortælle, at det er en af de vellykkede omgange. Starttanken var, at de skulle sy en pude til Onkel Jens (min bror). Deres tilgang til projektet afspejlede på en og samme gang deres alder og deres personligheder: Hvor Sofia var begejstret over at kunne kreere noget, som 'Onkel Jens bliver såsåsåsåSÅÅÅÅ glad for', så konstaterede Ella tørt 'jeg vil altså hellere lave den til ma sæææl'. Fint nok.
Og på samme måde skinner personligheden igennem i resultatet. Ellas er et noget autonomt værk, hvor sirligheden præger Sofias. Sofia protesterede også over mit forsøg på at lære hende at lave mønster. KUN rette linjer, tak! Ordnung muss sein!

Det samme mønster gentager sig, når vi laver perleplader - Sofia fylder pladen ud med stor koncentration, een perle ad gangen og placeret i lige rækker. Ella starter på samme måde med de første 4 perler. Så kigger hun på pladen, vurderer tiden det med hendes tempo vil tage at fylde hele pladen ud. Og så vender hun bøtten i vejret henover pladen.

Kartoffel - kartoffel!

Min lille ny kollega

Idag får jeg ikke meget tid ved computeren. Jeg er netop på ved i mødregruppe for første gang (gulp!) og i aften skal jeg mødes med en masse skønne damer fra min stofbutik og strikke og hækle. Jeg er gået i gang med at hækle et tæppe, som jeg ganske ambitiøst har sat mig for, at Sofia skal have til jul. Nu får vi at se.....ahem...!

Nå, men der bliver ikke plads til at få klemt så mange ord ud af tastaturet idag, men har du lyst, så kan du læse mere ovre på Maminka om min lille nye kollega. Eller som Ella har døbt hende på bedste indianervis: 'Jeg elsker dig, Frida - min lille ven, som gylper.'

Fat nål og tråd #2

Så fik jeg faktisk syet den ene af puderne færdig! Jeg kan derfor strege dét projekt ud på min novemberliste. Herfra gik der så lidt snyd i den. Og dog - for man (jeg) kunne jo også hævde, at det kunne være et helt legitimt projekt bare i det hele taget at få syet noget af alle de metervarer, der ligger og 'pynter'. Der er jo også projekter, der ligger og fylder i hovedet, så med den undskyldning på plads, tog jeg hul på et babytæppe.


Tæppet er helt utrolig blødt. Jeg har nemlig syet den fine forside sammen med tyk og bamsevamset fleece (kan ikke huske hvad det hedder - sikkert ikke noget med bamse eller vamse...) og lagt fibersoft imellem lagene. Jeg ville ønske jeg havde lavet det i voksenstørrelse, for det er så blødt, så blødt, at man bliver helt tung i øjenlågene....ZZzzZzzzZZzzzzzz

Fat nål og tråd!

Det skal ikke være nogen hemmelighed, at jeg roder. Temmelig meget endda. Lidt over det hele, men i særdeleshed i min systue. I torsdags legede Christina og jeg med stoffer og hun åbnede mine øjne lidt for alle de gemte skatte, der ligger og sygner hen. Det ene projekt er i tidens løb blevet afløst af det næste, når nyhedens interesse har lagt sig og nu er det efterhånden ved at være en kunst at sparke sig frem derinde i skatkammeret.

Så NU skal det være. Resten af november dedikerer jeg til at gøre mine mange mange mange M.A.N.G.E projekter færdige. Også de håbløse. Hvem ved - måske gemmer der sig en julegave eller to iblandt?

Udover at der bliver mere plads til at danse vals derinde, så håber jeg også, at kunne vise nogle flere fotos frem. Det har nemlig stået lidt sløjt til på den front, synes jeg selv. Ikke fordi motiverne har manglet, men det har min oplader til kameraet til gengæld. Hurra for Christina og vores ens kameraer!

Selvfølgelig er det også lige i den periode, at jeg er blevet tagged i den der farveleg, der cirkulerer i blogland. Og hele 3 gange. Jeg har fået både en orange, en blå og en hot pink pil skudt i min retning. Meningen er så, at man skal sende den videre til 3 nye. Jeg har dog lige så meget lyst til at sende en projektpil afsted. og min armbrøst skyder dem i alle retninger sammen med farvepilene. Jeg er nemlig helt overbevist om, at jeg ikke er den eneste, der 'kommer til' at lægge noget på hylden, når det har mistet nyhedens interesse.

Vil du lege med?
Consider your self tagged!

Her er mine seneste projekter. De mangler bare bagbeklædning (puden til venstre) og en lille sammensyning (puden til højre). Så kom dog i gang!!
De er syet i nogle af mine yndlingsstoffer, Heather Ross, Tula Pink og Amy Butler, lidt fra gemmerne og retroskatte.

Guldlok og den store bjørn

Når jeg placerer computeren på børnenes lille bord og sætter mig på deres lillebitte bænk (som jeg ps. håber er konstrueret til at bære 77 kg!), så kan jeg faktisk surfe rundt på nettet og have kontakt med andre mennesker MENS jeg ammer Frida. Hun foretrækker alligevel også at multitaske: Spise og sove samtidigt.

Hvorfor har jeg ikke opdaget det noget før??

Ej blot til lyst?

Jeg er blevet indkaldt. Ikke til militæret, som vidne eller andet alvorligt. Og dog. Alvorligt kan det nok blive. I hvert fald synes jeg, at ordvalget i det lille brev kunne være bedre.
Jeg er såmænd blevet indkaldt til mødregruppe!
Hvad er der nu i vejen med at blive inviteret? Det bliver så pligtagtigt, når ordene falder på den måde og ender (måske?) med at blive lige nøjagtig dét jeg ikke er så vild med ved det hersens mødregruppehejs: At man føler en forpligtelse til at mødes med andre kvinder, som man ikke nødvendigvis har andet end ømme bækkenknogler og hvert vores eksemplar af en marcipangris til fælles med. Jeg kan selvfølgelig bare lade være, men jeg synes jo også, at det kan være rigtig hyggeligt. Jeg skriver 'kan', for da jeg fik indkaldelse (!) til mødregruppe med Ella var den helt skævt sammensat og jeg endte med kun at komme den første gang og derefter ringe til min sundhedsplejerske og bede hende finde en anden til mig. Ikke uden store kvaler for mig, for aldrig i mit liv har jeg følt mig så forfærdeligt snobbet eller bedre end dem eller noget andet grønt & grimt. Det var nogle søde piger, ingen tvivl om det, men vi svingede bare slet ikke. Eller rettere; jeg svingede ikke. Den næste mødregruppe jeg kom i, var rigtig god og vi mødes faktisk stadig. Ikke så ofte, men nok til at vi kan følge med i hinandens historier.

Måske er jeg skeptisk indstillet, fordi jeg ikke helt har defineret, hvad det er, jeg gerne vil have ud af at være i mødregruppe. Nogen vil bare gerne hygge og spise kage og det er der jo bestemt intet i vejen med. Nogensinde. Måske har jeg bare for høje forventninger til det? Og det er jo heller ikke sikkert, at jeg selv leverer noget som indfrier de andres forventninger til en mødregruppe.

Jeg er spændt. Jeg ved jo ikke endnu, om der er noget at glæde sig til, men jeg er helt sikkert spændt! Mon ikke de andre har det på samme måde......?

En lille ny

Det er ikke mig, der barsler allerede igen, men derimod Ann-Christine og Louise, der i fællesskab er de nybagte mødre til 'Maminka'.

Maminka er med Ann-Christines og Louises egne ord stedet, hvor du 'finder shoppinginspiration, klummer, mini interviews, opskrifter, interessante gæstebloggere, tips og idéer. Her hersker søstersolidariteten, rummeligheden og ærligheden. Her slår vi vores folder og fortæller om vores liv som mødre og meget mere.'

Det lyder da som et dejligt sted, hva:)

Jeg synes det ser lovende ud og glæder mig til at følge med i deres lovende nye blog.