Hurra eller helligbrøde?

Da jeg fandt det smukke blå patchworktæppe var der også flere skatte iblandt. Det blev til en urtepotte med flot aquaturkis glasur og et fint reliefmønster, en lille grøn hulmaskine og et enkelt snapseglas. Jeg drikker ikke så meget snaps, at det kan retfærdiggøres at investere i glas specielt dertil, men snart smelter sneen og hvis jeg ellers er lige så heldig som jeg plejer at være om foråret, så bliver jeg nok begavet med små buketter af erantis og vintergækker. Det kræver en lillebitte vase, der alligevel er dyb nok til at stilkene formår at holde de forholdsmæssigt tunge hoveder oppe uden at de dratter ud af vasen.

Derudover købte jeg en dug med de smukkeste orange og blå korssting. Tanken var at beholde den helt som den er, men den havde nogle grimme pletter, der desværre ikke gik af i vask.
Egentlig havde jeg så besluttet mig for at klippe den op og lade den genopstå med ære og værdighed som en del af et andet projekt.
Men....
Så kan jeg ikke helt blive enig med mig selv om, om det virkelig er at begå helligbrøde mod en andens håndværk? Altså jeg ville jo virkelig blive trist, hvis nogen klippede i en dug jeg havde siddet i tællepråsens skær og håndbroderet i de mørke vinteraftener mens tankerne var på forår.
På den anden side, så får jeg den måske slet ikke brugt med en andens grimme pletter på. Jeg kender jo ikke historien bag lige netop dén og dén plet og ved ikke hvilken latter og gode minder, der er broderet ind i dugen, så måske ender jeg med slet ikke at få den brugt?

Måske skal den i virkeligheden bare lige ligge og blive min lidt endnu, inden jeg beslutter mig for, hvad der skal ske med den.

Smuk er både farver og broderier under alle omstændigheder.

Loppelicious

Igår bragte en tur til den lokale genbrugs den fedeste skat herhjem. Vi købte lidt af hvert, men jeg viser bare lige en enkelt ting idag, fordi den helt tog pusten fra mig.
Det er sådan en pudsig genbrug med den mest mærkværdige prissætning. I hvert fald får jeg svært ved nogensinde helt at forstå, hvorfor store ovale maritimt inspirerede spejle i lakeret fyrretræ med tov i rammen skal koste 638,-, mens jeg kan stikke afsted med denne lille perle til kun 30,- Ja, der er det helt rette antal nuller bag tretallet!

Men hjertesuk, altså - det er jo nok, fordi ingen, der ikke selv har prøvet at sy sådan et tæppe eller bare noget, der kommer i nærheden af det, ved, hvor stort et arbejde det er og derfor værdsætter det ordentligt.
Og dette tæppe er altså syet med de fineste, mest sirlige sting, alle hjørner møder hinanden knivskarpt og der hersker derudover en herlig tilfældighed i stoffernes placering, der gør lappetæppet lige præcis så levende som sådan et skal være.

Tæppet er håndsyet hele vejen igennem (jeg er sådan en, der kigger efter!) og selvom jeg ikke kender den person (formodentligt en kvinde), der har syet det, så lover jeg vedkomende, at det ikke er arbejde, der er spildt. Jeg ved godt, hvad det retteligt burde koste det kæmpe arbejde taget i betragtning og derfor skatter jeg det også mere. Og reparerer det i stedet for at smide det ud.

Men jeg er glad for, at den tidligere ejer hellere ville smide det ud, end ofre tid på et par sting.

Jeg kom til at tænke på et særligt nummer og selvom dette tæppe ikke er et 'Tapestry', så smager det dog lidt af fugl og levet liv. Lyt med her (i en lidt skramlet version).

Intro-outro

Minus barn (der heldigvis sover sødt i skrivende stund) ville jeg ønske, at min dag kunne slutte på samme måde som den startede.
Uheldigvis er dette netop den sidste fastelavnsbolle, der blev foreviget under fortæringen i morges.

Godt at weekenden kun lige er startet, så der er rigeligt med tid til at rulle sig i syndigheder.

Haves: Idéer i hobetal. Ønskes: En villig vampyr.

Da jeg læste hele Twilightsagaen for snart længe siden, var den mest påtrængende følelse, udover den brusende teenageforelskelse i Edward og den lidt mere dyriske tiltrækning af Jacob (nej, vent. Måske er det omvendt. Eller. Jeg mærker lige efter. Nej, det skifter vist bare lidt efter humør), misundelse over, at de der vampyrer aldrig sov. Selvom dét egentlig er en vogn jeg snildt kan hoppe med på, den der med ikke at sove, så var det det fraværende behov for søvnen, der fascinerede mig.

TÆNK sig lige alt det man ville kunne nå! Aldrig mere skulle man være bagud med noget som helst, for helt ærligt - med 24 timer til rådighed hver eneste dag, så er der vist ikke rigtig nogen undskyldning!

For mit vedkommende ville det betyde en gevaldig bunke idéer som jeg ville få tid til at afprøve i praksis og ikke bare blive ved at udskyde pga. tidsmangel indtil de simpelthen dør af at være håbløst uaktuelle.

Helt konkret har jeg i de sidste par dage spekuleret over, hvad jeg skal sy af det fine Libetystof, Dorthe forærede mig. Der er masser af inspiration i mine gamle mønsterhæfter, for jeg har lagt mig lidt fast på, at det skal være noget vintageinspireret . Men mønsteroversigten er desværre ret langt fra at være overskuelig, så det bliver noget med at prøve sig lidt frem og rette til et utal af gange, tror jeg.
Ikke ligefrem noget jeg har tid til, desværre.

Selvom jeg skynder mig alt, hvad jeg kan med alle de ting jeg skal nå at lave, så er jeg helt overbevist om, at et lillebitte bid ville være lige præcis den sidste benzin på min kreamotor som jeg har brug for.
Og hvem kan dog i grunden sige nej til et lille bid fra ham her? Hvis det giver dig gennemsnitligt 6-8 timer mere at gøre godt med HVER DAG??!!

Her i rollen som Salvador Dali. Knap så dragende, men ok lækker alligevel.
Og så gør det da heller ikke noget, at man ved, at han stråler som en trilliard diamanter i sollys!

Bare et lillebitte bid?

Cafépusling

Jeg er udstyrsmæssigt amputeret og det spænder lidt ben for en masse af mine projekter. Amputeringen skyldes, at jeg har været hjemme i snart 3 uger med syge børn eller jeg har selv ligget brak. Alle mine vigtigste dele ligger på mit kontor på havnen og jeg har så måttet klare mig med det jeg har herhjemme. Plus de småsager jeg har hentet hjem indimellem. Ih-ha! Det huer mig ikke.
Egentlig er det mest irriterende, at jeg ikke bare har ALLE mine sager lige ved hånden. Det er sikkert blot fordi jeg ikke kan komme til at bruge lige præcis dén dims eller dut, at dens betydning vokser så gevaldigt. Måske er det i virkeligheden helt sundt og udviklende for kreativiteten?

En af de strandede projekter er en lille overraskelse i form af en bleskjuler til en voksikunde. Du ved sådan en fiks lille sag man kan have med ud af døren i en hurtig vending og som Mia lærte mig hedder en cafépusletaske. Sådan en, der lige kan huse et par bleer og en pakke vådservietter.
Nu mangler den så bare den der trykknap (og en lille pyntesøm) så den kan blive helt færdig.....Gæt, hvor trykknapperne ligger!

Så kom nu, du friske forår og blæs alle vinterens sygdomme bort, så jeg kan komme til at arbejde ordentligt. Jeg er ved at få langsomt pip af at være ufrivilligt indlagt i eget hjem.
Det er dog altid noget, at Ronnis arbejdstider passer sådan ind i programmet, at jeg lige nu kan dufte, at fastelavnsbollerne han har lavet, er ved at være færdige og jeg kan nå at få en mens de stadig er varme. Måske er det alligevel ikke så slemt med en hjemmearbejdsplads?

Ha! Hvor er jeg nem! Lidt kage og jeg kan åbenbart lokkes til at synes godt om alt. Tsk, tsk.

PS: Der er ingen dybere mening med kaninstylingen. Den stod bare lige ved siden af og gjorde sig til som en oplagt accessory.

Brødreskjorter

Her er det indlæg jeg gik igang med at skrive igår, men hvor jeg så istedet ad omveje kom til at skrive lidt om, hvordan Den Store Plan herhjemme måske ikke er så stor alligevel. Men den virker! Du kan læse om det her.

Jeg har haft fornøjelsen af at klæde en lille dreng og hans storebror på til førstnævntes barnedåb.
Stofferne er yndlings på flere måder. Den smalle mælkedrengestrib er simpelthen en all time favorit og stoffet med den engelske tekst er noget jeg har genforelsket mig i.

En lille knapdetalje

 Jeg har haft det liggende et godt stykke tid, og da jeg jo ikke er så flittig til at få syet drengetøj med mindre jeg får direkte opfordringer til det som her (tak, Nina!), så kan stof i den kategori altså godt nogle gange få lov at ligge temmelig længe, før der sker mere med det.
Det er jo ikke sikkert, at der bliver tid til mange over/sidespringshandlinger det næste stykke tid med markedsplanlægning in mente, men hvis....så skal jeg altså forsøge mig med at trylle med tekstile ord.

Fake it till you make it, baby!

Okay, egentlig var jeg ved at skrive et helt helt helt andet indlæg i en mere kreaagtig retning, men så kom jeg til at kigge på min statistik og kunne se, at nogen har søgt på trial and error børn.

Jeg er ikke sikker på, at vedkommende har fundet nogle dybdegående svar her på bloggen, men jeg vil altså gerne være på hold med en, der søger på lige netop dén kombination af ord. Jeg vil også godt indrømme, at ovenstående er skelettet i min opdragelse. Jeg aner ikke en skid om børn, for jeg har ikke plejet omgang med dem siden jeg selv var i den alder og nu kører jeg den total på gefühl og hvad der nu lige virker. Altså langsigtet virkning, ikke! Jeg er jo ikke lavet af blød ost fra skuldrene og op, vel! Det vil sige, at der nok kommer til at være nogle områder, hvor mine unger kommer til at trækkes med et par af mine errors. Til gengæld tror jeg på, at alle de trials vi slæber hinanden igennem former os som mennesker på en måde som både børn og voksne lærer af. På den gode måde.

Jeg har ingen gyldne svar, men jeg synes bare lige, at du skal vide, kære googlesøger, at du ikke er alene om at benytte lige netop dén opdragelsesmetode. Når der ikke er fastlagt nogle regler på forhånd om, hvordan man gør, så tror jeg også, at man er mere åben overfor at være smidig i sine holdninger og ikke går i panik, hvis børn eller voksne ikke lige vil passe ind i en bestemt og forudlagt kasse.

Held og lykke med opdragelsen og samlivet med børn, de sære, men vidunderlige størrelser

Morgen med tårer på

Det er ikke altid en fornøjelse at åbne sin postkasse, men idag var da så absolut en undtagelse i særklasse!
En stor tyk konvolut lå lige der midt imellem reklamer og en indkaldelse til syn med bilen. Heldigvis bar konvolutten mit navn og dens indhold fik mig til at fælde en lille taknemmelighedståre. Se nu bare her, hvad søde Dorthe har sendt mig. Liberty og lækkert garn. Yay! En lille foråragave, bare fordi.



Med pakken fulgte et kort med dejlige ord og en formaning om at lave noget lækkert til mig selv. Man sku næsten tro hun kendte mig!
TUSIND TAK, Dorthe!
Dorthe har en stofbutik i Vejen, som jeg endnu har tilgode at besøge, men du kan også finde hendes lækre sager i netbutikken modestoffer.
Jeg har mødt Dorthe på messe i Fredericia og til vores julemarked i pakhus 16 og jeg håber, at jeg har flere møder tilgode.
Dorthe blogger også og du kan følge med lige her.

Tak igen Dorthe:) hvordan kunne du lige gætte, at jeg trængte til noget forkælelse?


- Posted using BlogPress from my iPhone

Hvis det dog bare var så nemt

Jeg sidder ved mit sybord og tager mig sammen til at gå i seng.

Selvom jeg godt kan regne ud, at jeg bliver mere træt i morgen af at sidde oppe den halve nat med alt muligt mig-mig-migtingeling, så er det på en sær måde mere tillokkende end at tage hul på en nat med syge børn, hvor man er oppe 70 gange.

I mit lille og stadigt vågne egoparadis faldt jeg over den her ved en mindre billedeoprydning. Jeg kan sagtens komme i tanker om et par tilføjelser, men hæfter mig mest ved den tredjesidste. Er det mon sådan en man skal rette fremtidig henvendelse til sine børn med. Hva', mor?

via her

Fastelavnsservice direkte fra 80'ernes vilde Rårud

Min mor har fundet gamle fotos frem fra dengang mine fortænder var spritnye.
Temaet er fastelavn og mit absolutte yndlingsoutfit er leoparden i træsko. Meeeeooow!!

På dage med høj selvtillid får jeg lyst til sådan et outfit i størrelse 40. Minus træsko...

Jeg tror ikke, at mønsteret på dragten eksisterer længere, men hvis du synes den er raffi, så er den vist ret nem at eftergøre med et blusemønster og et legginsmønster, der splejses. Bare en lille hurtig idé til fastelavn...

Færdigt arbejde! Oooog sæt igang med nyt!

YES! 

Graduering er færdig og mønstrene er sat i mappen og så er det ellers tid til alt det sjove så jeg kan lave flere af den her

der så igen skal passe sammen med sådan en her.

Frida skal starte i vuggestue d. 1. marts (her må gerne klappes! Det gør den selvstændige mor i hvert fald - arbejde på fuld tid, here I come. Og penge! Ah! Åh, det blir den rene svir) og jeg synes da, at hun skal ankomme standsmæssigt.

Er det for meget at krydre med en matroshat på sned?

Dos & Don'ts på Fyns Fedeste Forårsmarked

Der kommer løbende spørgsmål på mailen, på facebooksiden, på vores private mails og face-to-face om, hvad man egentlig må på markedet. Derfor har jeg nu skrevet en lille guide, hvor jeg forsøger at besvare de hyppigste spørgsmål.

* Markedet er IKKE KUN FOR BLOGGERE! Men vi er selvfølgelig rigtig glade for, at så mange fra blogland har lyst til at være med. I modsætning til, hvad man godt kunne tro, når man bevæger sig rundt i blogland, så er udstillerfordelingen altså 50/50 på bloggere/ikkebloggere. Vi har denne gang en hel hal dedikeret til mænd, så hvis du kommer som besøgende, så kan du roligt tage lillefar under armen. Han kommer bestemt ikke til at kede sig i rene kvindepleasende haller. Men vi vil godt lige holde spændingen lidt endnu;)

*Man skal ikke nødvendigvis have udformet sine salgsemner med sine egne hænder. Vi byder små og mindre virksomheder indenfor på lige fod med alle dem der har produceret hele varelageret selv. Vores krav er, at man brænder for sin lille niche og vi vælger altså benhårdt pudsig import fra. Vi ønsker et marked, hvor alle udstillere smitter positivt af på hinanden og hvor lækkerhedsfaktoren er høj. Det er en mangfoldig moderne markedsplads.

*Standen er CIRKA 1,5 x 2 meter. Inden for dette område kan man vælge at leje et bord på 80 x 200 cm. Det koster 100,-uanset, om man er privat eller erhvervsudstiller.
Men kan du nu også have dine ting på sådan et bord? Det ved du bedre end os og jeg vil anbefale dig, at lave en prøveopstilling derhjemme for at se, hvordan dine ting tager sig bedst ud. Afmærk et tilsvarende område på dit spisebord og prøv dig så frem. Når du har fundet en måde, du synes ser lækker og indbydende ud, så tag et billede af det med din telefon. På den måde har du din egen opstillingsguide lige ved hånden, når du skal stille det hele op i pakhuset.

*Hvad er det mon en god idé at have med? Dem, der ved det bedst, er dem, der deltog på sidste marked og du kan spørge dem lige her.

*Må jeg godt bygge min egen stand? Ja-ha!! Det er din stand og du må udforme den præcis som du har lyst til indenfor det givne område. Vi hilser alle de kreative indslag velkomne. Skriv på pakhus16@gmail.com, hvis du er i tvivl.

*Må jeg lægge link til min side eller min blog på Pakhus 16s facebookside? Hellere end gerne!! Du kan allerede se flere eksempler på det.Vi tror på den virale markedsføring og selvom vi selvfølgelig også markedsfører forårsmarkedet i de trykte medier, så er der ingen tvivl om, at facebook, twitter og blogs er med til at sprede det glade budskab om det lækre marked. Så hjælp dig selv og dine markedsfæller ved at fortælle om det på de forskellige sociale platforme du færdes på.
Og i den forbindelse har vi også en splash på vej som du kan sætte på din blog eller din side og fortælle, at du deltager i det lækre marked enten som gæst eller som udstiller. Mere info om den senere. Vi har jo heller ikke fortalt meget om hjemmesiden, der næsten er færdig endnu.....

Det var de tørre facts herfra idag. Der var ikke så mange løftede pegefingre og regler til højre og venstre. Er det ikke rart?
Vi er så glade for al den støtte og opbakning vi kan give hinanden for at vi alle kan komme godt ud over stepperne. Inden længe kommer der et opslag til at printe ud og hænge op, hvor du færdes i den fysiske verden. Vi vil gerne fortælle det til så mange som overhovedet muligt og vi håber I har lyst til at hjælpe os og alle vores udstillere med at få en fed oplevelse igen.

Hvis du har spørgsmål så skriv endelig på pakhus16@gmail.com. Hvis det er spørgsmål som du mener, det kan glæde andre med et svar på, så skriv dem direkte på facebooksiden eller herunder i kommentarfeltet. Så sørger jeg for at få dem videre.

Over and out lige for nu. Nu skal der bankes noget igennem maskinerne her hos mig. Må din dag få et strejf af forår over sig.

UPDATE: Karsten siger, at jeg har glemt at skrive, at der ikke må være nogen former for åben ild. Det passer. Heller ikke fyrfadslys. 

SøndagssyningWIP - nederdel inspireret af de syv have

Eller i hvert fald er den inspireret af den maritime stil. Jeg ved, at jeg har nogle røde knapper med små hvide ankre et sted, men jeg kan ikke huske, hvor det der sted er, så nu fik den små røde knapper i stedet for. Skidt pyt. Der er stadig lidt matrosbuks over den med knapperne ved læggene, synes jeg.

Jeg har syet den med brede wienerlæg. Jeg ELSKER wienerlæg! Det ser så fint og færdigt ud og giver lige den helt rigtige strutfacon og liv til et ellers helt fladt stykke stof. Og så gør det jo heller ikke noget, at de er nemme at lave, vel?

Stoffet minder mig om min farmors smørrebrødsbrikker. Ren søndagsnostalgi.
Måske skulle man egentlig lige smække en æblekage sammen senere med rasp, flødeskum og ribsgelé fra min fædrene gård, bare for at blive i stemningen?
Uhmmmmm, det er hermed en aftale med mig selv. Det bliver sikkert heller ikke noget problem at overbevise pigerne om, at det derfor er en god idé at gå en lidt længere tur efter fedeskum.

Dejlig søndag derude.

Nye klude i skabet

Jeg er stadig ved at sy til Min Mors Butik. Ja, jeg kan jo lige så godt indrømme, at jeg er gået helt grassat og de får simpelthen så meget nyt efter vinterferien. Ind imellem alt det fastlagte, så bliver der også tid til at afprøve nye idéer og modeller, bl.a. denne lille skjorte i blød bomuld.

Men hvad er nu det?

Jeg k.a.n. ikke få den rigtige farve frem uanset, hvor mange knapper jeg trykker og skruer på på kameraet. Den er lys strågul a la et lækkert glas kold hvidvin på en varm forårsdag og IKKE den fesne farve, der er at se herunder.

Der er plads til lidt justeringer og forbedringer, bl.a. ville det da pynte, hvis jeg fik justeret trådspændingen, så den mørkegrå pyntesøm ikke træder igennem på bagsiden. Det kan godt være at det er lidt pedantisk, men når modellen er så enkel, så synes jeg, at alle detaljer bare skal stå knivskarpt for at bevare en høj lækkerhedsfaktor.
Den mangler også lige et par knaphuller og knapper, men jeg vil næsten hellere pudse alle vinduerne i hele huset end at sy knaphuller. Måske går jeg bare under, hvor gærdet er højest og sætter trykknapper i. Det er der nu også en fin enkelhed i.

Prøver jeg at sige til mig selv, ikk....

Jeg tror, at jeg vil sy nogle til forårsmarkedet i en let hør. Synes modellen er blevet så sød og enkel, trods alt. Måske jeg skulle vise den i hel figur, når jeg får syet en 'rigtig', så man lidt bedre kan se den. Nu ville jeg bare lige vise detaljer. Men kan man ikke godt se den for sig med forskellige knapper i alt efter, om den skal være en pige- eller drengeskjorte? Måske er jeg bare blevet kønsblind og synes den passer lige godt til alle?

Jeg håber, der er sol, der hvor du er og at sneen snart skrider! 

Stik mig lige en lussing, gider du?

Jeg kan ikke rigtig vågne op.

Det er efter i torsdags og den der pakhusmiddag. Det er ikke fordi jeg var så fuld at jeg kunne padle hjem i sprut, men mere fordi der lissom bliver ved med at være nogle familiære krav der skal imødekommes. Hjælper heller ikke på min træthed, at børn har brækket sig 3 nætter i træk. Det kan altså tage toppen af selv den bedste tornerosesøvn, når man skal forholde sig til sure dunste flere gange i løbet af en nat, efterfølgende bade, omklædning og fornyede forsøg på genoptagelse af drømme, der er langt mere luksusprægede og selvplejende end den virkelighed man lige har ravet rundt i. Hvilken naturlov har dog bestemt, at den slags altid skal foregå om natten? Hvad er der galt med, skal vi sige... ved firetiden om eftermiddagen? Der, hvor man har lidt mere overskud.

I skrivende stund sover Ronni og imens ser Sofia fjernsyn, Ella leger med Barbiedukker og Frida er ved at....ja, hvad søren er det egentlig hun er ved? Jeg tror, at hun er ved at bygge en helt flad hule nede på gulvet med et vattæppe. Men jeg skal ikke kunne sige det med sikkerhed.
'ZiIehh!', råber hun med mellemrum. Det betyder se. Jeg prøver. Virkelig. Synes stadig mest det ligner et fladt tæppe.
Jeg selv sidder midt i det hele og lige om lidt flygter jeg ind i krealand og jeg tager de her 3 dele med mig. Aner ikke, hvor jeg ender, men idag er det selve rejsen og ikke destinationen, der er målet. Jeg er for fladmast til at tænke så langt.

Kort sagt

I går aftes fik jeg overbragt mine nye visitkort af Karsten, der er manden bag. Som det kan ses, så er de fælles for hele pakhusteamet og jeg synes de er blevet rigtig fine. Jeg glemte at tage et billede af den anden side, som er et forenklet kort over Odense havn Pakhusteamet fra julemarkedet rundede af med en middag, der har været længe undervejs.





Super hyggelig aften, der desværre ikke bød på dans, selvom Karsten ellers havde lavet balkort til alle damerne. Det er sgu go' stil!

Skal du bruge nye visitkort f.eks. til forårsmarkedet, så kan du fange Karsten på signo.dk.

- Posted using BlogPress from my iPhone

Dobbelttydig blomstring

Er det egentlig ikke lidt et paradoks? Hvis jeg havde postet dette billede i december ville man tænke 'juleblomst!'. Men nu lakker det mod forår (jo, det gør!) og så tænker man straks i de baner i stedet. Jeg er på ingen måde botaniker eller bare noget der tilnærmelsesvis kommer tæt på, men ER det ikke også en forårsblomst? Altså sådan en løgplante lissom tulipaner og den slags.

Anyways - jeg vil ikke være med til at opfordre sneen til at blive hængende, så fra nu af leger jeg forår, indtil det virker! Jeg har jo alligevel hovedet fuld af forårsmarked nonstop, så nu kommer der altså turbo på forårshønen her på bloggen. Basta!

FORÅR!!

Måske hjælper det, hvis man råber det?

Jeg har i hvert fald forår i maskinerne. Når vinter(!)ferien slutter har jeg endelig masser af nyt til både Min Mors Butik og Kunstfabrikken.

De her benklæder i detaljeudsnit er til Min Mors Butik.


- Posted using BlogPress from my iPhone

Stjernebesmykket

Jeg elsker stjerner. Ikke kun fordi de er i modebilledet, det er en mere permanent forelskelse end det. Det nyeste stjerneskud på stammen (undskyld, kunne ikke lade den ligge, onkelvitsen) er lavet af Louises kæreste. Det er Stjernecitatet på brochen og de hvide tegnede stjerner han har ført pennen på.

Så vidt jeg har forstået, så er han ikke selv helt overbevist om, at det er nogle han skal lave flere af, de her stjerneøreringe og filmcitatbrocher. Men det skal han da! Hvis de kom med på forårsmarkedet, ville de så ikke være en sællert? Jeg tror det!

Jeg opbevarer alle mine mindre øreringe og brocher i de fine små æsker fra nomess. Det er uhøjtidelig og overskuelig opbevaring. Me like!

Jeg er så glad for stjerner, at jeg har 3 stykker på håndleddet. De symboliserer hver en af mine piger, så mode eller ej, så bliver de aldrig mit håndledsamagerstempel.

Faktisk planlægger jeg allerede de næste. Der skal jo være noget at vise frem i oldekolle, ikke? Sjove figurer, der har ændret sig i takt med at huden begynder at gå sine egne veje, so to speak....! Lige mine håndled satser jeg dog på, at kunne holde rimeligt glatte uanset niveauet af min iver for at holde mig ung og spændstig.

Hvis er du?

Der er foregået hemmeligheder bag min ryg og jeg kan li det, ka jeg!
Ronni har modtaget hemmelige telefonopringninger fra en fremmed kvinde.

Det er helt fint med mig.

Den fremmede er nemlig ikke så fremmed for mig og hun ville såmænd blot sikre sig, at jeg ikke var draget på vinterferie, men var hjemme til at modtage denne fine pude som hun har fremstillet helt specielt til mig. Nøøøj, hvor blev jeg glad.

For det er da lige det, jeg er. Min egen! Nemlig og sgu:)

Tusind milliarder tak, fantastiske Anne med de altid sjove, kloge, skæve underfundige og venden-tingene-på-hovedet kommentarer på alle de indlæg jeg ser dig besøge rundt omkring i blogland og TAK for din åbenhjertige og ganske særlige ærlige blog.

Hehe - og se nu her: Jeg ville linke til Anne og så har hun også selv lige skrevet et indlæg om samme emne. Det er da lidt sjovt:)

Stemningsbilleder fra workshop

Det er sidste dag på workshoppen og der bliver syet og hygget og snakket til den store guldmedalje. Christina syr betræk til sin Voksipose, som lille Alfred skal putte i til april og Louise pimper sin DuniDuo til den lille pige med det hemmelige navn, der titter ud til marts.




















Den næste workshop er i marts, men jeg påtænker at omdanne den til en applikationsworkshop efter at have fået flere opfordringer på det. Det er jo ikke alle, der har hverken køreposer eller babyer.
Jeg skriver selvfølgelig mere udførligt om det, når det kommer så langt.
Jeg håber din søndag er god trods det utidige sne! Hvad er det dog for noget. Well, well, jeg ved godt det strengt taget stadig er vinter, men mentalt befinder jeg mig i det tidlige forår, så jeg betragter det som en uvelkommen meteorologisk anakronisme!


- Posted using BlogPress from my iPhone